Der er trykfejl, hvor der mangler et bogstav. Fejl, hvor det er oplagt, hvad der skal stå, har jeg ikke fundet nogen grund til at anføre i trykfejlslisten

Der burde ikke være fejl i oplysninger om donatorer, og alligevel mangler der et "t" i kolofonen: Den Arnstedtske Familiefond hedder det.

Der indkommer, som jeg havde håbet, løbende kommentarer til bogen. Såvidt muligt indføres (og hvis jeg husker det) navnet på den person, som har givet mig oplysningerne og fra 18/11 2009 også en dato.

fra 14/11-2016 vedrørende ændret datering på villaen på Svinsbjerg fra 1914 til 1915-18.
fra 15/6-2016 har indført en ny rettelse til side 307 vedrørende Jørgen Peter Pedersen og billedet af Skomagergården, som nu dateres til 1919.
fra 8/5-2016 side 301 og 319 omfattende småfejl vedr. Vrads
fra 2/5 og 18/3-2014 omfattende Ll. Vorret Teglværk, side 472.
Fra ca. 15/3 2014 om Velling Skovhus side. 390
Fra 8/6-2013 om Fogedgården i Rye side 87-
Fra 29/4-2013, som er en ny kommentar fra en læser til side 307 0g 387
Fra 29/4-2013 om billedteksten/tekst til side 307 og 387.
Fra 14/5-2013 kommentarer til billedet side 184 og til siderne 322-23.

Bindets inderside; På kortet har jeg optegnet byskellene nogenlunde, som de ligger. St. Hjøllunds vestskel er imidlertid kommet for langt mod vest. Det krydser ikke hovedvejen (A13). Størstedelen af Hjøllund By ligger i det oprindelige Ll. Hjøllund og Godrum. Godrum, Ll. Hjøllund og Kolpensig blev imidlertid slået sammen til et ejerlav i 1844 med hovedmatrikelnumrene henholdsvis 1, 2 og 3.
At St. Hjøllund Plantage har jord på vestsiden af A13, skyldes at St. Bedlunds byskel og dermed det tidligere St. Bredlund Fælleshede går vest for A13.

side 17. I sidste øjeblik tilføjedes i indledningen under forkortelser, at angivelser på jordstykker m.m. er angivet som td,skp,fdk,alb. Det kunne det også have været, men både i bilaget og i teksten bruges td-skp-fdk-alb. Altså bindestreg i stedet for komma. Det forvirrer næppe nogen, men alligevel!

Jeg skriver meget omhyggeligt i teksten, at maleren Dankvart Dreyer malede i Himmelbjergegnen i 1838, 1839 og 1841. Alligevel har både 1840 og 1842 sneget sig ind i billedtekster. At der på nogle af tegningerne - af andre end kunstneren - er påført et forkert årstal er ingen undskyldning, da jeg netop har beskæftiget mig en del med Dreyers besøg på Himmelbjergegnen.

Side 41. Heldigis tager jeg forbehold, da jeg i 2. spalte, næstsidste afsnit skriver, at Horne By "formentlig" var landets største bondeby med 60 gårde. Med "største" mente jeg i den forbindelse antal gårde, men rent faktisk er Horne i følge Henrik Pedersen kun næststørst, idet St. Magleby på Amager havde 100 gårde. Disse udgjorde dog "kun" 252,5 td. htk. mod Hornes 420,5 td. htk. Det dyrkede areal var i St. Magleby 592 td. land mod Hornes 2.570,6. Bag disse tal skjuler sig selvfølgelig den kendsgerning, at hollænderne i St. Magleby producerede grøntsager til København. De solgtes på Amagertorv/Højbro Plads. Få byer har mere end 40 gårde og heller ikke mange har mere mellem 30 og 40.

Side 61
Under Lindegårde er henvist til en folketælling i 1887. Det skal være 1787.

Side 73. Ernst Petersen solgte gård nr. 2 i Them (efter landinspektør Wesenbergs liste) i 1813, hvor han købte halvdelen af Råhøjgåd i Rye af sin far, Peder Pedersen Snedker. Se kommentar til side 202-203. Ref. Ole Petersen, Ry.

Side 79. Jeg nævner i billedteksten side 91, at billedet af Harald Foss tidligere har været gengivet i s/h i Daniel Bruuns Danmark, Land og Folk. Men det er gengivet i farver. Farveteknikken i bogtrykkunsten i 1920'erne var ikke veludviklet, men al ære værd for forsøget.

Side 87, sp. 2 fn. Jeg skriver om Fogedgården, at den meget vel kan være Slotsgåden eller en kombination af flere gårde. Sådan ser det for mig ud på Peder Hansen Resens stik fra 1667, som er gengivet på side 89. Jeg har dog korrigeret denne opfattelse, og i bogen "Det sublime Landskab" fra 2011 skriver jeg på side 105 under en omtale af den senere landsarkivar Thyge Alexander Becher.
"Lokalhistorisk interessant er det, at Becker i 1839 kendte Resenius, altså Peter Hansen Resens stik over Rye, som ellers først blev
udgivet i 1900-tallet. Desuden nævner han,
at den nordligste gård i Rye på besøgstidspunktet
hed Fogedgården. Den er afsat på
Peter Resens stik, og er derfor den, der nu
hedder Kongsgården."
Der kan desuden sammenlignes med matrikelkortet fra 1814, som er gengivet på side 91.

Side 99. Om Peder Pedersen Snedker Husmand se kommentar til side 202-203.

side 102-103. Kortet side 103 er hele byskoven eller bondeskoven, som der står i billedteksten. På kortet er noteret Rye Byes Nørre Skov. På side 102 ses græsningsdelen. På kortet er efter Rye Byes Skov med svagt anført "vestre del".

Side 139. Under gård nr. 2 er et "kun" røget ud, idet jorden ved Ulvhøj Fald ikke kun var gårdens bedste jord, men noget af det bedste i Vrads.

Side 146. Maleriet af Christian Zacho fra 1879 er næppe fra Velling Skov, men snarere fra Bretagne. Statens Museum for Kunst har et billede af CZ, som minder om bogens. Det er angivet at være malt i 1881 og fra Bretagne. Zacho var i Frankrig i såvel 1879 som 1881, - i 1881 bl.a. sammen med P.S. Krøyer.

Side 176. I sin meget positive anmeldelse af bogen i "Fortid og Nutid" (nr. 3, 2008) har Bo Fritzbøger påpeget, at jeg fejlagtigt har gjort Gregers Begtrup til professor på Landbohøjskolen. Landbohøjskolen blev grundlagt 1 1858 og havde - som mange (også jeg) ved - i 2008 150 års jubilæum. I 1858 havde Begtrup været død i 17 år, og det var da også ved Københavns Universitet, Begtrup var professor. Tak for oplysningen.

Side 184. I afsnittet "Udmarken koloniseres" står, at Johan Madsen og Mette Wissing tilsammen havde 2 andele af 1/6 af skoven. Der skal naturligvis stå 2 andele à 1/6 af skoven, altså 1/3.
Billedet: Hans Smidths maleri fra Rye findes nu på Skive Kunstmuseum. Det omtales yderligere i bogen "Det sublime landskab", som blev udgivet i forbindelse med den af Palle Kousgaard kuraterede udstilling af samme navn på KunstCentret Silkeborg Bad i 2011.

Side 193. Jens Frandsen Bloch og (Ka)Trine Pedersen fik i 1872 datteren Maren Jensen, som i 1893 blev gift med læge Kristen Isager. Han oprettede lægepraksis i Ry Stationsby, blev dr. med og var medvirkende til oprettelsen af sanatoriet. (oplysning fra Mette Mikkelsen, Kalundborg).

side 202-203. Der optræder flere personer i Rye med navnet Peder Pedersen. På side 99 omtales i forbindelse med udskiftningen i 1791 Peder Pedersen Snedker Husmand i Skovfogedhuset ved Rye Nørreskov. Det er formentlig den samme Peder Pedersen, som erhvervede Råhøj, hvoraf han i 1813 solgte halvdelen til sin søn, Ernst Petersen (t eller d i Peder kan bero på tilfældigheder i afskrifter), og det drejer sig sikkert yderligere om Peder Pedersen Snedker, som før 1820 købte Glarbo Hedegård, som han måtte gå fra i 1837.
Fra Ole Petersen i Ry har jeg fået oplyst, at Ernst Petersen var søn af Peder Pedersen Snedker, og at familien i en tid havde haft Råhøj. Denne Ernst Petersen skulle være den samme, som 1802-1813 havde den gård i Them, der blev udstykket, inden den fik matrikelnummer (side 73).
Af Vagn Lihn Kristensen, Alderslyst i Silkeborg, har jeg 2/11-2010 fået oplyst, at den rigtige Ernst Pedersen (Bloch) er søn af møller Peder Nielsen Bloch, Ry Mølle. Ernst Pedersen havde ganske rigtigt en gård 1801-1813 i Them, inden han købte Råhøjgård.
15/10-2010 Palle Kousgaard.

Side 211. Billedet: Interiør fra en Krambod vender modsat, altså spejlvendt, i forhold til billedet i bogen om Hans Smidth, udgivet af Skive Kunstmuseum som ejer billedet. Jeg har skannet det efter et diapositiv udlånt af museet, så sandsynligheden taler for, at jeg har vendt det forkert.

Side 218. Maleren Janus la Cour burde være fremhævet blandt de malere, der gentagne gange vendte tilbage for at male fra egnen. Det var jeg ikke opmærksom på, da jeg skrev bogen, for KID (Kunstindeks Danmark) på www.kid.dk har registreret 52 malerier af la Cour på danske museer, og ingen af dem er fra Silkeborg-Himmelbjergegnen. Janus la Cour har formentlig malt langt over 50 billeder fra egnen og heraf flest i perioden 1863-1881, hvor han næsten var på egnen hvert år - dog naturligvis ikke de år, hvor han var i udlandet. Mit kendskab kom egentlig først efter, at jeg selv havde erhvervet et maleri fra egnen af la Cour. Desværre ikke stedbestemt, men beskrevet som Hedelandskab. (Rikard Magnussen: Jamus la Cour. Fortegnelsens nr. 400). Det er angivet at være malt 7. juli 1876 og de to følgende dage malede han "Ringholm Skov ved Foden af Himmelbjærget" og "Fra Ringholm ved Himmelbjerget." Efterfølgende i fortegnelsen flere udaterede billeder fra samme sted.
Billedet er med meget stor sikkerhed malet fra Sukkertoppen med kig mod vest-nordvest. På platauet er længst til venstre Vindig Ottehøje, Addit, Møgelbjerg og Jægerkol. Bag Salten Langsø ligger en del af Salten omtrent fra Ildal Skov til venstre og til Skeldal og Rye. Gudenåen neden for Sukkertoppen ka ikke ses, men det kan Vængsø, Rødesø og Ousø.
Jeg giver derfor billedet titlen. "Udsigt fra Sukkertoppen mod Addit og Salten."

Janus la Cour: "Udsigt fra Sukkertoppen mod Addit og Salten." tidl: Hedelandskab 7. juli 1876. 44x68 cm. Privateje

Tilføjet 18/11-2009:
Kuriøst nok malte P.C. Skovgaard 14. august 1867 et motiv fra nogenlude samme sted. Titlen på dette billedes, som ejes af Skovgaard Museet i Viborg er "Udsigt fra Himmelbjerget mod Gl. Ry", men denne titel er også misvisende, da det dom nævnt er fra områdetet ved Sukkertoppen mof Salten Langsø, hvor Gl. Ry ganske vist ligger til højre i billedet.
L.A. Ring var på egnen i 1888, hvor han malte en del billeder fra Vinding Mark (over Kringlebæk) ud over Bryrup Langsø og Karlsø. Disse billeder vil jeg omtale ved anden lejlighed.

L.A. Ring: "Landskab ved Bryrup Langsø" 1888 44+76 cm. Privateje

Side 220. Om Louis Gurlitt skrver jeg, at de første kendte bileder fra Himmelbjergegnen er fra 1842.
Ifølge Ulrich Schulte-Wülver i "Louis Gurlitt i Jylland" fra Bogen "Udsigt til Guldalderen" rejste Gurlitt til Jylland i 1840, hvor han efter et besøg i Vejle rejste til Himmelbjeregnen og bl.a. malede en studie "Parti af egn ved Silkeborg". Han havde håbet at møde kong Chr. 8., som dette år "købte" Himmelbjerget.
I 1841 malede han et stort billede (136x200 cm) over motivet, og samme år deltog Gurlitt i Himmelbjergmødet.
"Udsigt til Guldalderen" er en bog, der i 2005 blev udgivet i forbindelse med en udsigt af samme navn på Storstøms Kunstmuseum i Maribo og Skovgaardsmuseet i Viborg.

Side 222.
Jeg har (22.09-2008) fået at vide, at maleren Harald Foss var farbror til Alexander Foss, som var kompagnon i cemetkoncernen F.L. Smidth & Co., hvor grundlæggerem F.L. Smidth var bror til Hans Smidth.
Oplysningen stammer fra Lennart v. Lowzow, gift med Birgitte f. Foss, barnebarn til Alexander Foss.

Side 250.
Omkring mageskiftet mellem Høvild og Engetvedgården, har jeg refereret til Preben Stranges artikel om Høvild i årsskrift for Egnsarkivet for Them Kommune 2006. Men jeg får beklagelivis tillagt Høvildgården de 85 tdr. land og en god høeng, som retteligen er beskrivelsen af Engetvegården i flg. Preven Stranges artikel.
Side 235. Billedteksten til det nederste billede er formentlig ikke helt rigtig. Vejen fra Salten til Gl. Rye er snarere den, der ses ude på marken, hvor Løvenholts port er tydelig. Den vej, billedet er taget fra er snarere Horsens-Silkeborgvejen.

Side 251. Christen Torbensen var en søster til den myrdede Maren Torbensdatter. Hanne Torbensen har forsket i sin slægts historie, og her er et link til det pågældende site på Hanne Torbensens hjemmeside.

Side 265. At Karen Rasmusdatter i Them Kro skulle være 18 år i 1820 og hele 24 år ved sin død i 1823 tyder på en hurtig vækst. Ikke mærkeligt, at hun døde ung! Nej, sandsynligst er det, at hun er født i 1798/99, hvilket jeg dog ikke har undersøgt.

Side 334. Billedteksten angiver at det nye stuehus til Donneborg opførtes i 1880. Der burde have stået begyndelsen af 1880'erne, idet skødet på ejendomshandelen først er fra 1881. At året 1880 optræder skyldes, at at Kristoffer Løvstad har angivet 1880 til at være det år, hvor høsten slog fejl på grund af tørke.

side 359. Jeg anfører, at prisen på Velling Skov blev tilbudt kongen til 6000 kr. Imdlertid geninførtes begrebet krone først i 1873. Det drejer sig derfor om rigsdaler. Jeg refererer til et notat af skovrider Kierkegaard, men om han skrev kr. eller rdl., ved jeg ikke, men jeg burde have undret mig før bogen var færdig og have kontrolleret med amtmand J.C. Schythe (1843). Alle beløbene skal være i rdl.

Side 279. Den sidst nævnte ejer af Gysholm i Them hed ikke, som anført, Peter Gustav Hansen, men Peter Gustav Jensen. Hans far , som havde gården før ham, hed Jens Christian Hansen, og da sønnen overtog gården i 1887 kan han ikke have været omfattet af den nye regel med familienavne, men var "sin fars søn" altså Jensen. I øvrigt diskuteredes i samme anledning, om navnet Gys Mose kommer af, at mosen var uhyggelig - gys-elig.

Side 298. Fra Frede Nørgård Petersen i Børkop har jeg modtaget en venlig E-mail, som blandt andet omhandler billedet af skolelærer Hansen Jepsens familie fra Vrads. Jeg citerer fra denne mail:
"I teksten står der at billedet formentlig er taget omkring hans fratræden i 1996. Den yngste Hakon Jepsen, som står yderst til højre emigrerede til USA i 1901. Jeg har fundet ud af at han ankom til Ellis Island d.8 dec. 1901. Jeg har fået fortalt at billedet er taget kort før Hakons afrejse, og at det er derfor at min oldemor ser så knuget ud. Hakon er født 1885 i Vrads, så han har altså kun været 16 år gammel ved afrejsen. En anden ting er at der mangler to af børnene på billedet, nemlig de to ældste Søren Andersen Jepsen født i 1867 i Holtum ved Jelling, og Johannes Jepsen født i 1870 i Rørbæk. De emigrerede begge to til USA år 1900 og Hakons rejse var da også betalt af de to brødre. Hakon og Johannes ved vi ikke meget om, men efterkommere af Søren har vi stadigvæk kontakt med. Ved siden af Hakon står Jacobine Hansine Jepsen som blev gift med Laurits Hans Peter Nielsen og de havde en gård i Malmkær ved Gludsted. Efterkommere bor stadigvæk på egnen. Ved siden af Jacobine står min morfar Laurits Kristian Jepsen født 1879. Han blev gift med Christiane Andersen som var datter af møller og gårdejer Andreas Andersen, som så er min oldefar. Andreas var nummer fem ud af en børneflok på tolv som alle har sat deres præg på Horsens egnen. Nummer otte i den store børneflok er statsskovfoged Marius Andersen fra Kolpensig som vi finder på side 354 i din bog. Marius Andersen var den første som lavede en slægtsbog over Kollerup Slægten. En udvidet udgave kom til i 1981 fra Nordisk Slægsforskning. Det er også i denne udgave vi finder den fine beskrivelse af Signa Stærmose Andersen og hendes liv sammen med Ludvig Høy på Palsgård Savværk. Beskrivelsen er forfattet af et barnebarn og blev bragt i Jyllands Posten i juli måned 1979 under overskriften: En kone med tømmer i. Yderst til højre på billedet står Caroline Margrethe Jepsen, som blev gift med Sejr Lund Vidriksen, som havde Kollerup Overgård."
Kommentar modtaget 31/7-2009, indføjet 18/11-2009

Side 301. Lærer K.K. Pedersen blev gift med i Vrads boende lærerdatter fra Hjøllund. Hun hed Betty Kristine Agger f. 1883. I bogen står Elise Agger, men hun var Bettys mor. De ses begge på gruppebilledet fra 1902 på side 310. Gruppebilledet stammer netop fra deres bryllup 1. juli 1902.

Side 301.Jeg har fundet dette billede et andet sted, hvor det er anført, at det er fra før 1901, altså mens der endnu var skole. Oplysningen stammer sandsynligvis fra landpost Christen Jensen eller hans familie, der ejede huset i mange år. Belægningen foran huset tyder da også mere på skole end på privatbolig.

Side 307. Rettet 29/4-2013 og 15/6-2016.
Øverste billede af Skomagergården. Her fejlagtigt angivet året ca. 1905,men jeg har fået en korrektioner fra flere i familien, senest fra Ida Hasring. Manden er Jørgen Peter Pedersen og hustruen er Agnete født Jensen. Børnene er fra venstre Arne, Ella, Villy, Anna, Eli, Agnes (med Agnete i hånden). Agnete er gravid med Peder, som fødtes maj 1920, hvor familien boede på skomagergården, som de kom til fra en ejendom under skoven i Velling i 1918 eller 1919. (Se side 387 under andre ejendomme på Svinsbjergvej.)
Ved disse korrektioner bliver jeg opmærksom på, at der står, at ejeren af Skomagergården til 1812, Niels Pedersen døde i 1920.Det skal selvfølgelig være 1820. Her har det forvirret mig, at ejeren fra 1920 hed Niels Nielsen ligesom Niels Pedersens søn,smeden Niels Nielsen, der havde gården til 1841
Jeg har haft byttet rundt på Jørgen Peter Pedersen ophold, idet han altså boede på den lille ejendom under skoven i Velling, før han kom til Vrads for en kort bemærkning. Derefter flyttede familien til Klovborg.
Men tilbage til Jørgen Peter Pedersen, som den korrektion især handler om. Skomagergården skiftede ejer i 1918, hvor Josef Jørgensen og enkefru Hansen blev ejere, og det er de - ikke som jeg tisligere havde skrevet i rettelsen - til 1920, for Jørgen Peter Pedersen køber og ejer rent faktisk gården, men kun i godt to måneder, nemlig fra fra 16/6 til 28/8 1919, hvor de sælger til Niels Nielsen. B

Disse korte ejerskift har jeg ikke taget med i bogen for ikke at have alle korte ejerforhold med, men i forbindelse med en kommende bog, som forventes udgivet i 2017, er jeg gået dybere i det. Josef Jørgensen kan være identisk med Jens Joseph Marius Jørgensen, som ejer Skovsballegård i Fogstrup 1908 til 1912 og fra 1912 til 1914 det oprindelige Fløjlshøj, matr. nr. 1 Velling By, som ligger meget tæt på den lille ejendom under skoven i Velling. Denne Joseph Jørgensens kone hed Helga Marie Jørgensen. Det kan selvfølgelig undersøges, hvornår hun dør, j.fr. enkefru Hansen.
Billedet er formentlig fra 1919

Side 309. Jeg anfører, at gårdmaleriet højst sandsynligt er malet af Jens Brandt, hvilket yderligere er sandsynliggjort af, at jeg af Hans Kruse, Blicheregnens Museum i Thorning, har fået at vide, at de tre skyer var typiske for Jens Brandt, De blev malet af hans kone.Disse skyer mangler på billedet på side 400, hvilket dog ikke udelukker, at Brandt var maleren. Imidlertid er der større perspeltiviske færdigheder på villedet af Birkelund i Vinding, så formodningen om at Jens Brandt er maleren, er mere tvivlsomt.

Side 319. I første spalte henvises til en kirkebogsoptegnelse fra 1884, men Maren Nielsens fødsel og dåb fandt først sted i 1886, hvilket var mere passende, da Niels Gjessø og Erasmine Jensdatter blev gift i 1885.

Side 322-23. Omkring varigheden af krohold på Knobgård er der lidt divergens mellem billedteksten nederst side 322 og selve teksten side 323. I billedteksten står, at kroen næppe fortsatte ud over Frederik Olsens ejertid, men i teksten står, at han fortsatte so kromand efter at kroen var solgt på auktion i 1853.Der mangler oplysning om, hvem der købte på auktion.
I bogen om St. Hjøllund Plantage, Hvor heden før var gold.... omtales Poul Larsen, morfar til skovrider Poul Johannes Madsen på St. Hjøllund Plantage, som boede og arbejdede på Knobgården til 1867. Poul Larsen, som kom fra Møn, havde beværterbevilling, og han kan have været ere aktivt involveret i krodriften på Knob. Der er noget at grave i.
De nuværende ejere af Knobgård mener, at der var krodrift et godt stykke op i 1800-tallet.

Side 354. Om statsskovfoged Marius Andersen se også kommentar til side 298.

Side 372. Mette Marie Munk skulle efter det oplyste (Jens E, Pedersen) ikke hedde Mouritzen, som det er anført.

Side 382. Jeg har angivet, at portrætterne af Ole Hansen Ilum og Stine er fra omkring 1870. Jeg har billederne fra Ole Nederland, som i 1986 skrev en artikel om sine forfædre i Århus Stifts Årbøger. Ole Nederland angiver, at fotoet af Ole Ilum er fra 1851, og i Ole Nederlands artikel, som vi bringer i Årsskrift fra Egnsarkivet for tidl. Them Kommune 2007 fastholder jeg Ole Nederlands datering, da artiklen er hans.
Da fotografiet (Daguerreotypiet)imidlertid først blev tilgængeligt fra 1839 har jeg umiddelbart vurderet, at 1851 ikke kunne være rigtigt, og har derfor anslået at billederne er samtidige fra omkring 1870. Et oplslag i bogen "Silkborg 1846-96" fra Silkeborg Biblioteks Forlag viser da også, at første fotografi i Silkeborg stammer fra 1858. Fotografierne skulle ydermere være taget af Christen og Sørensen, men Christen kom ifølge ovenstående kilde først til silkeborg i 1886 og blev kompagnon med Sørensen i 1891, og da Ole Ilum døde i 1890, og der ikke er tale om en dødsmaske, er vi i vanskeligheder.
Meget taler for, at fotografen i stedet er Hans Christian Larsen, en lærersøn fra Them, som var fotograf i Silkeborg 1858-90.

Side 387. Rettet 29/4-2013
Om Jørgen Peter Pedersen på matr.nr. 10f Velling By se rettelse til side 307. Jeg har angivet navnet til Jørgen Peter Hansen, som jeg ydermere antager er søn af Hans Jensen på naboejendommen, men det er ikke korrekt. Til gengæld var Jørgen Peder Pedersens hustru, Agnete, datter af Hans Jensen.
Fra Ida Hasring, barnebarn af Jørgen Peter Pedersen har jeg fået et bedre billede af ejendommen, end det i bogen viste, uskarpe billede.

Side 390. Uddybende oplysninger om Velling Skovhus
Da ejendommen i 1842 blev udstykket fra Mosegården, kaldte den nye ejer, snedker og glarmester Hans Madsen, den for Anelyst efter sin kone, Ane Jensdatter, og ved folketællingen i 1845 havde parret 6 børn, men i 1850 boede han alene og fraskilt på ejendommen, som nu hed Anelund. Lysten var åbenbart forsvundet, og i 1852 solgte han ejendommen.Hans Madsen og familien var indsiddere på Mosegården

Side 391 Om huset på Svinsbjerg
Fra, som antaget og anført i M&L,muligvis at være bygget i 1914 vil jeg nu anse tidsrummet 1915-18 at være mere korrekt, idet salgsprisen, fra cand. jur. Poul Levy købte huset i 1915 til han i 1918 solgte det til Erik Erstad-Jørgensen, er steget i pris fra 4000 kr. til 16.500 kr., hvilket kunne indikere en i det mindste kraftig ombygning. Ejendommens godt 21 td. land står næppe for så stor en prisstigning. Der har været bygningerne på ejendommen før, men disse har formentlig været simple, og titel og navn, cand. jur. Poul Levy, lugter meget af kendskab til København, og sandsynligvis har æsteten Erstad-Jørgensen, som vist også var i bestyrelsen i Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, været generet over at se sådan noget københavneri på en bjergtop i den skønne egn, hvor hans eget kampestenshus, hvor han dog også hævede en stue, ombrustes af Lystrup Å til savværkets klang.
Erstad-Jørgensen købte huset for at rive det ned, hvad han aldrig fik gjort.

Side 400. Om gårdmaleriet se kommentaren side 309.

Side 402. Billedtekst nederst. 1822 skal være 1922.
Ejendommen på Vester Hede er sandsynlligvis Vesterlund, der var sammensat af jord fra Præstegården, Vestergård og Skovlund (13b). Jens Peder Rasmussen, som nævnes, var i følge folketællingen 1880 sognefoged oh boede på Vesterlund. Det var hos ham, maleren L.A. Ring boede, da han malede på egnen i 1888.
6/12-2009.

Side 405. Der står under Nygård, matr. 17 Rasmus Petersen Rye. Det skal være Rasmus Jensen Rye.

Side 446. I billedteksten er noteret, at billederne af Granly er fra 2002. Harry Knudsen flyttede imidlertid allerede i 2001, hvorefter udhusene blev revet ned, så billederne er et par år ældre, taget i vinteren 2000/2001.

Side 471-472. Jeg har af teglværkseksperten Verner Bjerge fået oplyst, at Niels Villert Hansen havde oprettet et teglværk, som kaldtes Ll. Vorret Teglværk.
Det kan selvfølgelig have noget at gøre med Frederik Møllers køb og senere tilbagesalg af ejendommen til Villert Hansen. Disse handler har jeg formentlig fra de ekstrakter, der ligger i de kronologiske skøderegistra i landsarkivet, i det jeg ikke har søgt ehentlige skødekopier på samtlige ejendomshandler.
Tilføjelse 2.maj 2014.
Jens Christensen Linde købte gården i 1814, og ved hans død i 1826 arvedes den af Frederik Møller. Sandsynligvis er det teglværk, han opførte ved Ansø Mølle identisk med Ll. Vorret Teglværk, som kan været oprettet i svigerfarens ejertid. Den "hjælpende hånd", som Frederik Møller yder Villert Hansen, kan meget vel have med teglværket at gøre.

Side 475. Navnet Lundsgård, som var den del af "Møllerens gård", som Jens Kirk lod opføre til sin datter og svigersøn, er sandsynligvis opkaldt efter en gård Lund(s)gaard nordøst for Hindborg i Salling, hvor Jens Andersen Kirks far, Anders Jensen blev født Oplysningernne stammer fra Ole Petersen i Ry, som mener, at Anders Jensen ikke fik fødegården, da den tilfaldt en søster og hendes mand. Anders Jensen erhvervede en gård lidt sydligere ved Hvidbjerg, hvor Jens Kirk blev født.

Side 484 og 486. Peter Josvadsen blev dødsdømt for overlagt mord og tyveri af et ur. Efter arresten i Brædstrup kom han til Horsens Tugthus, men han blev forholdsvis hurtigt benådet på grund af sin unge alder, måske også sygdom, for han døde få år efter mordet.
Faderen, væver Josva Christensen, havde også været dømt og straffet for tyveri.
Oplysninger fra Inger Jensen i Holstebro.
Der skulle være familieskab mellem ejeren af Østergård og Josva Christensens kone, Mette Jensdatter, var ca. 27 år yngre end mande og ligesom ejeren af Østergård, Anders Jensen, født i Brande Sogn. AJ var søn af den tidligere ejer af Østergård Jens Peter Madsen.

Side 485. Dte øverste (gamle) billede af Valborghus stammer fra bogen "Indad Vundet",som er udgivet af efterkommere af de F.L. Smidth ingeniører, der købte store arealer i området. Jeg var i tvivl om billedet, men tog angivelsen i "Indad Vundet" for givet, selv om det mindede mig mere om Lykkensprøve.
Jeg er nu blevet gjort opmærksom på af en læser, at han tror, det er Lykkensprøve fotograferet fra Blæsbjerg med Kolsø ude i baggrunden.
Det bekræfter min oprindelige tvivl, og jeg vil drøfte det med tidligere beboere på Valborghus.

Download dommen fra mordsagen transskriberet af Inger Jensen.