Købmandshuset i Vrads

Den kendte Vrads Købmandshandel ligger i Vrads ca. 18 km sydsydvest for Silkeborg. Den drives på frivillig basis og som interessentskab af en halv snes personer og har til huse i Vradses tidligere tømrer- og snedkerhus, der blev færdigbygget i 1905.
Huset blev bygget af tømrer og snedker Christen Truelsen, som i 1872 var flyttet fra Thyregod til Vrads. Han frådsede ikke med materialerne, hvilket man vel efter 100 år knap kan være bekendt at laste ham for, for huset står der endnu. Men desværre døde Truelsen i huset, inden det var helt færdigt. Det blev færdiggjort af Truelsens svigersøn, Jens Møller Pedersen, som derved blev den første af de tre generationer tømrere, der siden fik værksted i huset, som desuden var beboelse. Jens Møller Pedersen efterfulgtes af sønnen Marinus Møller, og han igen af sin søn, Åge Møller.

Udsnit af luftfoto over Vrads fra 1959 Nederst til højre er Ryttergården med sin nu nedrevne stald og lade. Til venstre ses Aldershvile eller "Det Gule Palæ", som ligeledes byggedes af Christen Truelsen. Oven over er den gamle Vrads Skole fra 1814 og til i den røde markering snedkerens værksted med mansardtaget - med nu tilmurede vinduer mod nord - og forhuset med et lille vindfang. Langs med dette hus på den modsatte side af vejen ligger huset Aggershvile, senere kendt som Herluf Rasmussens hus. Huset rummede i 1880'erne Niels Gjessøes første købmandsbutik i Vrads. Efter en brand genopbyggedes huset af Christen Truelsen. Dette hus blev nedrevet omkring 1986. Derved fik Vrads et "gadegennembrud", som gjorde passagen igennem Vrads til noget nær en motorvej. Det medførte naturligvis en uhæmmet fart igennem byen, hvilket der først er rådet bod på ved etableringen af terrassen i år 2000.

Snedker- og tømrermester Christen Truelsen stammede fra Thyregod. Efter at have været på valsen giftede den harmonikaspillende snedker sig med en pige fra sin hjemegn og købte ejendommen på Vrads Splidt Ager. Fra et gruppebillede fra 1902.

Vrads Brugsforening fra slutningen af 1890'erne var blevet til en købmandsforretning, som efter få år lukkede i slutningen af 1980'erne.
Den ny Vrads Købmandshandel blev oprettet i 1992, idet der et par år inden havde været en slags døgnkiosk i huset. Indehaveren, Leif Brødløs, udødeliggjorde sig, fordi han kunne finde på at sætte et skilt i døren: "Lukket på grund af velvære." Se det var levemåde! - så længe iværksætterydelsen varede. En grillbar i baghuset kom næppe i funktion. Den havde ellers fået et navn, der nok kunne matche det kendte navn Vrads Sande og lokke husarerne og gamle hippier til. Grillbaren hed nemlig Sandvradsikogrillen. Ikke et øje var tørt, men døgnkioskens æra sluttede brat samtidig med iværksætterydelsen, og der blev foretaget en regulær "sort" flytning. Morgenen efter var huset tomt og Kreditforeningen Danmark var ny husejer.

Da initiativrige vradsere ville oprette en ny købmandsbutik, trådte smeden i Vrads, Peder Brochmann, til som køber af huset. Da han imidlertid skulle flytte i 1998, kom huset til salg, og det blev Palle Kousgaard, der i et svagt øjeblik slog til og købte huset. På denne måde kunne det sikres, at købmanden kunne fortsætte og husets to boliglejemål fortsætte deres nødvendige funktion, som eneste udlejningslejligheder i Vrads.
Huset rummer også Vrads Indkøbsforening og Vrads Landsbykontor.

Huset har været og er stadig ret nedslidt. I Palle Kousgaards 7-årige ejertid er al huslejen - efter de faste udgifter - og mere til sat i den gradvise restaurering, uden at huset på nogen måde er blevet prangende af den grund. Men i 2003 modtog Palle Kousgaard byforskønnelsesprisen for Vrads for - uopfordret - at have ladet huset male. Prisen, som uddeltes af Vrads Købmandshandel, bestod i, at Palle med hustru Anne-Grethe til kaffe i købmandsbutikken måtte indtage lige så meget af butikkens lækre chokoladedessert, som de kunne spise.

Iøvrigt er malingen begyndt at skalle af. Ligegyldig hvad malere og malingleverandører siger, må en sandblæsning eller mindst en hedtvansrensning nok til for at få gammel kalk af bunden.
Men et bestemt sted, er der måske andre grunde til problemerne, for i baghuset kommer store revner frem mellem murstenene. Forklaringen er imdlertid, at der på loftet i baghuset var en lem, som man kunne hejse træ ind gennem. Aage Møller havde på et tidspunkt bygget en båd oppe på loftet. Da den var for stor til at komme ud var en del af væggen blevet banket ned, og den efterfølgende opmuring har sikkert været mangelfuld.
Det stod er ikke noget om i tilstandsrapporten. Men jeg tegnede jo alligevel ikke ejerskifteforsikring.

Det er målet, at det snart 100-årige hus og dets lidt yngre og mere buttede baghus fra 1920'erne med mansardtag igen vil fremstå som en smuk og karakteristisk ejendom fra dengang husene fødtes velproportionerede, og hvor tømrerværkstedet sammen med beslagsmedjen i ”Det Gule Palæ” bagved, som Truelsen også havde bygget, udgjorde håndværkerbyen, downtown Vrads. Senere er det hele jo blevet lidt mere diffust, men derfor kan man jo godt passe på huset.

Med den utraditionelle trafikløsning, hvor gennemkørselshastigheden i Vrads er betydeligt nedsat, fordi halvdelen af vejen er inddraget til terrasse uden for butikken – velbeskyttet bag svære granitpiller – vil rigtig mange, turister og lokale, nyde godt af huset og af butikkens særlige atmosfære og købmændenes store indsats.

Tilbage til forrige side



Top