Vinden vender
|
|
Vinden vender, vender vinden
Vind en ven,
der vender vinden
vejr og vind
vind og vær
venner.
Se indad,se ud
vi kalder det
vi ser
så meget
og tror
det er forskelligt
fra sted til sted
fra land til land
fra kultur
til urkult
|
|
Men forskellen
er de systemer
der bygges op
og vores er
det bedste
af det bedste
af det bedste,
så godt
det burde
det burde burde
tale for sig selv
næsten uden ord
i stedet for
fra ophøjet velfærd
at dunke
det
ned i hovederne på dem
|
|
og dem og dem
der ej forstår
at vi
med bandbuller og bomber
vil det så godt
godt, godt
fra alle os til alle jer
buzz buzz
får sandet til at danse
og verden til at sanse
© Palle Kousgaard 2003
Fotos fra Lønstrup Klint og Mårup Kirke mod Rubjerg Knude (PK 2001) og fra marked i Shajahanpur, Utter Pradesh, Indien (PK 1976).