Se anmeldelse af Klange fra Overdrevet på selvstændig side.

Kong Valdemar Atterdag (1340-1375) bekendtgjorde, at de danske vandløb skulle udnyttes og gøre gavn for befolkningen. Ikke mindst vandkraften skulle udnyttes ved anlæggelse af vandmøller. Borgerne ved Salten Å har gennem tiderne efterlevet det kongelige påbud, og Palle Kousgaard har nu sikret denne historie ved udgivelsen af pragtværket: "Vandmøllerne ved Salten Å."

Palle Kousgaards interesse udspringer i vid udstrækning af en umiddelbar kærlighed til egnen - dens natur og historie. Denne kærlighed har på næsten magisk vis ført forfatteren ind i arkivernes verden i jagten på at få afdækket historien bag møllerne ved Salten Å. Et enormt arkivarbejde danner baggrunden for bogen, og Kousgaard skriver da også i indledningen, at arkivalierne har sat dagsordenen for beskrivelsen.

Arkivernes kilder kan ikke føre historien helt tilbage til Valdemar Atterdags tid. Det første vidnesbyrd er fra 1400-tallet, og kildematerialet bliver først fyldigt fra slutningen af 1600-tallet. Hovedvægten i bogen er således klart henlagt til 1700-tallet og 1800-tallet. Vandmøllernes epoke ved Salten Å kan således siges at være fra slutningen af 1600-tallet til midt i 1800-tallet, hvorefter vindmøller bliver en stadig alvorligere konkurrent til de gamle vandmøller.

Palle Kousgaard indleder sit værk med en fin gennemgang af egnens geografi og naturgrundlag. Herefter behandles de enkelte vandmøller hver for sig: Nørre Mølle (Katrinedal Mølle), Bryrup Mølle (Krude Mølle), Ansø Mølle, Skærbæk Mølle, Sillerup Mølle, Lykkensprøve og til sidst møllerne ved Lystrup Å.

Læseren får et detaljeret indblik i ejerforhold, kontroverser og virksomhed. Bogen giver et spændende - og på mange måder utraditionelt - indblik i lokalhistorien. Mange lokalhistorier tager udgangspunkt i landbruget og dets problemer, her tages udgangspunkt i et af lokalsamfundets knudepunkter og kraftcentre, møllerne. Vi møder således kun i ringe omfang bagstræberiske og fordrukne bønder a la Jeppe på Bjerget, men derimod initiativrige og til tider dumdristige iværksættere.

Områdets hovedmølle er tydeligvis Nørre Mølle - i dag bedre kendt som Katrinedal Mølle. Det afspejler sig naturligvis også i værket. Hovedmanden i denne historie er Palle Møller, som skabte et helt industrieventyr i området i perioden 1707-1757, ikke færre end 11 vandmøllehjul snurrede, hvoraf de to dog drev kornmøllen. At samme iværksætter, som man vil have kaldt ham i dag, også var en driftig mand på andre af livets områder, kan ses af, at hans hustru Ide Seidelin fødte 14 eller 15 børn, hvoraf de 9 overlevede.

Palle Kousgaard giver en overbevisende skildring af Salten Å-området som et af landets før-industrielle kraftcentre, som kan tåle sammenligning med f.eks. Mølleåen nord for København. Dengang blev de industrielle foretagender kaldt for manufakturer, og Palle Møller drev flere manufakturer med produktion af f.eks. hø-leer og skæreknive. Senere kom blandt andet et kobberværk til. Og produktionen blev solgt over store dele af kongeriget.

Palle Møller døde i 1757, og Nørre Mølles storhedstid var hermed over. Nye ejere kom til. Blandt andet den senere ejer af Silkeborg Hovedgård, Henrik Hoff. Det var under ham, møllen skiftede navn til Katrinedal Mølle efter ejerens unge hustru.

I den hidtidige forskning om møllerne ved åen har der hersket nogen forvirring med hensyn til Nørre Mølle (Katrinedal Mølle) og Bryrup Mølle (Krude Mølle). Palle Kousgaard giver læseren et godt og fornøjeligt indblik i veje og vildveje i kildernes vildnis og i den tidligere forskning på området.

Værket er god lokalhistorie med fyldig perspektivering til den generelle historie. Læseren får et nærbillede af en meget alsidig lokalhistorie. Historien er på ingen måde stillestående. Ind imellem kan forfatteren ikke dy sig for at fortælle herlige historier fra kildernes skatkiste. F.eks. om en svindlers ihærdige forsøg på at klare frisag ved at lokke lokale borgere til at vidne falsk. Det kom den dyrt at stå.

Værkets hovedvægt er som nævnt 1700-tallet og 1800-tallet, men Palle Kousgaard fører historien helt frem til nu. Vi får således også historier om savværker og dambrug. Illustrationer til et sådant værk er et reelt problem, da billedmaterialet er så fåtalligt. Værket fremstår alligevel ganske velillustreret. Blandt andet ved brug af egne gode fotografier fra området.

Palle Kousgaard har skrevet et videnskabeligt værk om et stykke lokalhistorie med almen historisk interesse. Det er dejligt, at nogen tør kaste sig over den slags vilde projekter. Initiativ og dristighed trives heldigvis stadigvæk ved Salten Å.

Rundt om i det danske landskab står de gamle vind- eller vandmøller som spektakulære monumenter over fortidens landbrugssamfund, mange af dem smukke, andre overladt til vind og vejr. En mølle var en stor investering - produktionsapparatet var kostbart - og den spillede en vigtig rolle i lokalsamfundet frem til begyndelsen af 1900-tallet. De to bøger er meget forskellige. Palle Kousgaards bog om møllerne ved Salten Sø (skal være Å) er en bred lokalhistorisk beskrivelse, mens Anne Marie Lebech-Sørensens bog går mere registrerende til værks. Dog er de fælles om at være inspirerende som turistguide, ligesom de indeholder et væld af oplysninger for de mølleinteressede.
Både Vandmøllerne ved Salten Å og Vindmøller og Vandmøller i Danmark bd. 2 får 4 stjerner af 6 mulige.

Ved en fejl - oplyser redaktør Peter Henningsen - har Vandmøllerne ved Salten Å ikke været anmeldt i tidsskriftet Fortid og Nutid. Det rådes der bod på i næste nummer, som kommer i marts 2005. Der lægges et link eller teksten søges bragt her.

tilbage til forrige side.